Lad os løfte alle børn – ikke kun dem, der passer ind i kasserne

I Sønderborg Kommune har vi et fælles ansvar: Vi skal løfte alle børn. Ikke kun dem, der passer perfekt ind i normalområdet, men også dem, der ligger i kanten – eller helt udenfor. Og dem er der flere af, end vi måske går og tror.

Jeg møder ofte forældre, der tvivler på sig selv. Som spørger: “Er det her bare en almindelig fase? Eller skal vi være opmærksomme på noget?” Den tvivl kender jeg selv. Mine egne børn udfordrer mig også ind imellem – og jeg er den første til at sige, at jeg ikke har alle svarene. Men jeg er nysgerrig, og jeg vil finde løsninger sammen med jer.

For realiteten er, at mistrivsel kan se ud på mange måder. Det kan være et barn, der er på vej mod en diagnose. Et barn med høj intelligens, som keder sig og mister motivationen. Et barn, der kæmper med motorik, sociale spilleregler eller helt basale kognitive færdigheder. Et barn, der reagerer på en hverdag fyldt med skærme, impulser, krav og tempo.

Vi har skabt et ambitiøst normalområde, hvor der er meget læring, struktur og indhold – og det kan være godt. Men vi skal også turde se i øjnene, at normalområdet er blevet så presset, at det nogle gange ikke formår at rumme de børn, der har brug for lidt ekstra.

Alt for ofte hører jeg, at familier oplever, at normalområdet er presset, og at det kan være svært at give den støtte, der egentlig er behov for. Og så står vi i en situation, hvor børn først får hjælpen, når problemerne er vokset sig større – og ingen af os ønsker den udvikling.

Derfor må vi spørge os selv:Kan vi med mindre indgribende midler hjælpe tidligere?Kan vi give lærere og pædagoger flere hænder, mere tid og bedre adgang til specialpædagogisk viden, så børn får hjælp, før små problemer bliver store?Kan vi skabe mere fleksible løsninger mellem normal- og specialområdet, så vi ikke presser børn ind i kasser, de aldrig var skabt til?

Jeg tror på, at vi kan. Og jeg tror på, at vi skal.

Det her handler ikke om at give op på normalområdet – men om at styrke det. Om at tage mistrivsel alvorligt. Om at give familierne klarere svar og bedre støtte. Om at give børnene de bedste muligheder, uanset hvem de er.

For børnene tegner fremtiden. Og hvis vi vil have en stærk kommune, skal vi begynde med at sikre, at alle børn trives – ikke kun dem, der passer ind på papiret.