Torvedag i Gråsten

Lørdag deltog jeg i torvedagene i Gråsten – en af de der dage, hvor man bliver mindet om, hvorfor lokalpolitik betyder noget. Der var liv på torvet, trods lidt regn i luften, og det var en fornøjelse at møde både lokale, turister og kollegaer fra det politiske landskab.

Ved Socialdemokratiets telt fik jeg talt med mange af de besøgende og hyggesnakket med blandt andre Erik Lorenzen og borgmester Erik Lauritzen, som også lagde vejen forbi. Det er altid en fornøjelse at være sammen med engagerede mennesker, der – ligesom mig – vil Sønderborg Kommune det bedste.

Jeg nåede også forbi Venstres telt til en kop dialog-kaffe. Det er ikke nogen hemmelighed, at vi ikke altid er enige politisk – men jeg tror på samtalen. Når vi taler sammen, lytter og er nysgerrige på hinandens perspektiver, så kan vi faktisk finde løsninger sammen. Det er den tilgang, jeg selv forsøger at tage med ind i mit politiske arbejde – også i valgkampen.

Da alt stod stille et øjeblik

Midt i de gode snakke og det summende liv på torvet, faldt en ældre mand og slog hovedet. Det var et voldsomt øjeblik. Alt gik i stå – og alligevel gik alt i gang. For med det samme trådte mennesker til: Nogle fra SOS Børnebyerne, flere sundhedsfaglige borgere, hvad jeg tror var brandfolk – og så de ansatte fra Perronen, der gjorde et stort indtryk på mig.

De kom flere gange hen fra grillvognen for at hjælpe, se til parret og tilbyde sodavand. Så tilbage til arbejdet – og så hen igen. Små handlinger, stor betydning. Det var en stærk påmindelse om, hvor meget fællesskab og omsorg betyder, og hvor mange gode mennesker vi har her i kommunen.

Et stærkt hold – og stærke værdier

Jeg fik også et billede af den lokale kandidatliste – og jeg må bare sige: Det er et stærkt hold. Forskellige profiler, men fælles værdier. Vi vil noget med Sønderborg. Vi vil hinanden. Og vi tror på, at når man møder mennesker i øjenhøjde – også på et torv i regnvejr – så kan man rykke noget.

Tak til alle jer, der kiggede forbi og tog en snak. Tak til jer, der trådte til, da det gjaldt. Og tak til Gråsten – for endnu en gang at vise, hvad lokal sammenhængskraft handler om.